Byen, der fremtidssikres med innovation og bæredygtighed

At De Forenede Arabiske Emirater (UAE) har sat barren højt, når det gælder teknologisk udvikling, er gået de færreste forbi. Også inden for miljøområdet udviser landet store visioner i forhold til at lede udviklingen mod, at fremtidens byer skal klare omstillingen til en mere bæredygtig livsstil.

Advarslerne fra verdens forskere kan ikke længere ignoreres. Vi er nødt til at finde et alternativ til fossile brændstoffer og i større grad satse på grøn energi. Dubai Sustainable City er et inspirerende og vigtigt skridt i den rigtige retning.

Op til Dubais værtskab for verdensudstillingen, Expo 2020, satses der stort på miljøvenlige- og bæredygtige tiltag i metropolen. Dubai Sustainable City er skabt til at anvende solenergi, helt fri for skadelige energiudslip. Boliger, moskéer, skoler, hoteller, cykelstier – alle elementer i bybilledet er designet ud fra et bæredygtigt perspektiv. Du kan allerede nu opleve fremtiden – skynd dig at tage en rundtur under dit Dubai-ophold og få en smagsprøve på, hvordan vores byer kan komme til at se ud!

Abu Dhabis version af Dubai Sustainable City hedder Masdar City. Et fælles initiativ fra UAEs regering og erhvervsliv, som skal være færdigt år 2030. Ambitionen er at blive et globalt forbillede for, hvorledes bæredygtige byer kan udformes. Selvom man må opgive den oprindelige målsætning om at blive verdens første kuldioxidneutrale by, er Masdar City, med plads til 50.000 indbyggere, stadig et unikt forbillede inde for bæredygtig udvikling.

Skift korthøjde

Det sker i UAE

Guides

Hotel i UAE