Sænk handicappet på disse 5 fantastiske golfbaner

  1. 3 Maj 2017
  2. Aktiviteter

Trods overvægten af baner i Dubai-regionen er det faktisk Abu Dhabi, der betragtes som De Forenede Arabiske Emiraters sande golfmetropol.

Er din bag færdigpakket og klar til rejsen? Dubai har efter etableringen af flere store baner etableret sig som et populært sted for golfrejser. Det kan være, at du måske allerede har slebet handicappet på en af Dubais 12 baner, såsom de prestigefulde Emirates Golf Club?

De resterende 10 baner ligger i forbundsstatens andre emirater. Trods overvægten af baner i Dubai-regionen er det faktisk Abu Dhabi, der betragtes som De Forenede Arabiske Emiraters sande golfmetropol. Vi har oplistet 5 toprangerede baner uden for Dubai, som vækker spillelysten hos alle udøvere, uanset niveau.

Al Hamra, Ras Al Khaimah

Peter Harradine har designet en hyggelig og mangesidig bane, som ligger lige ved et strandresort. Eftersom det hurtigt bliver mørkt, er banen udrustet med lysprojektører, som forlænger spilledagene.

Al Ain, Abu Dhabi

Cirka en time syd for Dubai og hovedstaden Abu Dhabi ligger denne lille oversete golfperle – bygget indeni Al Ains imponerende hestevæddeløbsbane. Rolig atmosfære, skønne forhold og kvalitet hele vejen igennem.

Westin, Abu Dhabi

Banen, der er lige så kendt for sit falkeformede klubhus som for sin høje kvalitet på fairways og greens. Overkommelige priser, 5-stjernet hotel og fantastisk golf.

Saadiyat Beach Golf Club

Med sin skønne beligghed langs Den Persiske Bugts smukke kyststrækning er Saadiyat en garanteret unik golfoplevelse. Spektakulære bunkers, som fra tid til anden får besøg af forbipasserende gazeller.

Al Zorah, Ajman

Ny interessant konkurrent i det dejlige emirat, Ajman, designet af den tidligere topspiller, Jack Nicklaus. 20 minutter fra Dubais lufthavn.

Flere guider