Liste: Vandland i Dubai & De Forenede Arabiske Emirater

  1. 10 November 2017
  2. Aktiviteter

Både når det gælder vandaktiviteter og bjerg- og rutschebaneture, tilbyder man det lidt ekstra.

De Forenede Arabiske Emirater slår som bekendt alle tænkelige rekorder, når der gælder vilde og banebrydende forlystelsesparker. Både når det gælder vandaktiviteter og bjerg- og rutschebaneture, tilbyder man det lidt ekstra. Eller det er faktisk en underdrivelse. Her finder man blandt andet Mellemøstens bedst rankede vandland samt nogle af verdens bedste og mest omdiskuterede vandrutschebaner.

Læs mere, og find ud af, hvor I skal rejse hen, når I gerne vil have masser af varme og samtidig have kvalitetstid med hele familien.

Aquaventure Waterpark – Dubai

Velkommen til Dubai og Mellemøstens bedst rankede vandland. Aquaventure Waterpark ligger i forlængelse af luksushotellet Atlantis The Palm og har Dubais mest eftertragtede beliggenhed, det vil sige længst ude på palmeøens spids. Udefra er vandlandet kendetegnet ved parkens to tårne, Poseidon och Neptune, som rager op mellem The Palms svajende palmer.

Rutschebaner der slår alle rekorder, river rides, uforglemmelig hajsafari, fodring af rokker, svøm med delfiner, hæng ud på stranden – her findes vandaktiviteter, som hele familien kan lide. Har man brug for en pause fra baderiet, kan man rask væk bruge et par timer på at studere de ca. 65.000 forskellige arter, der findes i Atlantis The Palm kæmpeakvarie The Lost Chambers Aquarium.

Læs mere om Aquaventure Waterpark

Wild Wadi Waterpark™ - Dubai

Er sammen med Aquaventure Waterpark Dubais førende vandland. Et stenkast fra Burj Al Arab finder man alt, man kan forvente sig af et godt vandland – attraktioner i verdensklasse, masser af restauranter samt lege- og vandtårne til folk i alle aldre.

Parkens ca. 30 rutschebaner og attraktioner tager udgangspunkt i historien om Juha, en kendt figur inden for arabisk folklore. Heriblandt den 32 meter høje og 120 meter lange rutschebane Jumeirah Sceirah der kan nå op på en hastighed på 80 km/t (!).

Læs mere om Wild Waterpark™
Iceland Water Park i Dubai

Iceland Water Park - Ras Al Khaimah

Det eneste sted i De Forenede Arabiske Emirater, hvor det er vinter året rundt. I alt fald visuelt. Iceland Water Park er beliggende i emiratet Ras Al Khaimah og er bygget som en efterligning af et arktisk islandskab. Vandlandet skaber følelsen af at befinde sig i midt i en tegnefilm såsom Ice Age eller Madagascar – minus kulden. 25 kildrende attraktioner gør Iceland Water Park til “the Coolest Place in the Desert!”

Læs mere om Island Water Park

Yas Waterworld – Abu Dhabi

For Abu Dhabi-rejsende, som ikke er bange for vand, er Yas Waterworld vandlandet at tage til. Yas Waterworld er en del af Yas Island, som er dedikeret til førsteklasses shopping og forlystelser. Temaet for vandlandet er De Forenede Arabiske Emiraters rige kultue med i alt 45 attraktioner og vandrutschebaner, man kan prøve. Blandt højdepunkterne finder man verdens første hydromagnetiske vandrutschebane, der er formet som en tornado. Selv den interaktive vandrutschebane med laserpistol monteret på vognen, Bandit Bomber, er den første af sin slags.

Dreamland Aqua Park – Umm al-Qaywayn

Det ofte glemte emirat Umm al-Qaywayn bugner ikke ligefrem af turistattraktioner. En af undtagelserne er dog vandlandet Dreamland Aqua Park. Den smukke beliggenhed ved kysten har gjort Dreamland Aqua Park til et populært stop for rejsende, der er på vej til Dubai eller Ras Al Khaimah.

Ud over et komplet vandland med i alt 25 attraktioner man kan prøve, har Dreamland Aqua Park egen campingplads for dem, der ønsker at overnatte.

Guides