Guide – småbørnsvenlige hoteller i De Forenede Arabiske Emirater

  1. 22 September 2017
  2. Aktiviteter

...her kan børnene more sig dagen lang, mens du læner dig tilbage i solstolen og nyder solen.

Rejser du med småbørn? Så overvej De Forenede Arabiske Emirater om efteråret og vinteren! Landets store udbud af hoteller har masser af gode alternativer til dig, som rejser med de allermindste. Uendelige sandstrande, børneklubber, legepladser, store poolområder – her kan børnene more sig dagen lang, mens du læner dig tilbage i solstolen og nyder solen.

Så hvilke hoteller, skal I, som børnefamilie, kigge på, når I bestiller ferien i UAE? Nedenfor tipser vi om 4 småbørnsvenlige hoteller fordelt over lige så mange emirater.

Fairmont Ajman

Ajman er emiratet, som rejsende sætter stor pris på takket være det langsommere tempo og de charmerende omgivelser. Her kan hele familien slappe af sammen på de kridhvide strande, der ingen ende vil tage. Hvis man også vælger at holde ferien på det spektakulære luksushotel Fairmont Ajman, vil børnene ikke have lyst til at tage hjem igen.

200 meter lang privat sandstrand, børnepool, legeplads, Kids Club, sammenhængende familieværelser og masser af vandsportsaktiviteter er blot nogle af de ting, der er at finde bland de mange faciliteter på det femstjernede Fairmont Ajman. Hotellets otte restauranter gør alt for, at alle i familien kan finde noget, de kan lide. Forældre, der har brug for en velfortjent pause, kan slappe af med en behandling i hotellets luksuriøse spaområde.

Læs mere om hotellet!

Radisson Blu Resort Fujairah

Dubai og Abu Dhabi står stadig for emiraternes største turiststrømme, men Fujairah er et emirat, hvis popularitet er steget de senere år. Emiratet er kendt for sit paradisblanke hav, kridhvide sandstrande og imponerende bjergkæder.

En miljøbeskrivelse, som også kan anvendes om Radisson Blu Resort Fujairah, som ligger klemt inde mellem Hajarbjergets toppe og Omanbugten. Et all-inclusive resort med masser af aktiviteter for børn i alle aldre. Når børnene er blevet trætte af at bygge sandslotte på stranden og plaske rundt i de to børnepools, kan de more sig i hotellets børneklub, som arrangerer en masse sjove aktiviteter. Der bydes på legende læring til de mindste og lidt mere sport og eventyr til de ældste børn. Hotellets spillerum er et populært tilholdssted for dem, der godt kan lide at spille bordtennis og billard.

Restauranten, Breeze, dækker dagligt op til en sund og varieret børnebuffet til morgenmad, frokost og middag.

Læs mere om hotellet!

Hilton Ras Al Khaimah Resort & Spa

Ras Al Khaimah er et andet emirat, som flere og flere har fået øjnene op for. De Forenede Arabiske Emiraters nordligste emirat er en pragtfuld blanding af sol og badning, spændende eventyr og unik kultur. Hvis du foretrækker det førstnævnte, skal I lægge familiens ferie på det fantastiske hotel, Hilton Ras Al Khaimah Resort & Spa.

Hvorfor? Vi kan jo begynde med poolområdet – eller hvad siger I til hele 6 pools, hvoraf den ene er dedikeret til børn og har sin egen vandrutsjebane. Gå direkte fra den gigantiske saltvandspool til den 1,5 kilometer lange strand, som hotellet ligger ved og prøv de forskellige typer vandsport.

De små landkrabber, som vil holde en pause fra solen, kan i stedet slå et smut forbi legerummet, Kids Club, som er proppet med spil og legetøj.

Nogen gange har man behov for at lægge forælderrollen på hylden for en stund og fokusere på hinanden. På Hilton Ras Al Khaimah Resort & Spa kan I hyre en barnepige og tilbringe en velfortjent aften sammen på tomandshånd.

Stor familie? Hotellet har store værelser med plads til mindst 3-4 personer, hvis behovet er til stede.

Læs mere om hotellet!
JA Jebel Ali Beach

JA Jebel Ali Beach

Hvis I alligevel foretrækker at holde ferien i verdensmetropolen, Dubai, er JA Jebel Ali Beach en prisvenlig hotelperle for børnefamilien. JA Jebel Ali Beach ligger lige ved palmeøens fod, har egen strandkyst, og skønne grønne omgivelser. 

Børnene kan både plaske i børnepoolen eller boltre sig på legepladsen. Miniklubben, CoolZone, som arrangerer aktiviteter og underholdning i hotellets regi, er et andet morsomt alternativ til de rastløse børn.

Hotellet byder på masser af moderne sportsfaciliteter, hvor børnene blandt andet kan prøve sig selv af i forskellige typer vandsport. Hvis du reserverer 24 timer i forvejen, tilbyder hotellet også en barnepigetjeneste for et ekstra beløb.

Læs mere om hotellet!

Flere guider

Flera hoteller i UAE