Dubai Parks and Resorts – udforsk 5 utrolige temaparker

  1. 24 Juni 2019
  2. Aktiviteter

Ready, set, action! Fra den største filmindustri i vest til den største i øst. Bollywood Parks Dubai er det første forsøg nogensinde på at samle den indiske filmscenes mest kendte ansigter og filmruller i en fælles temapark. Filmglæde deluxe udloves!

Dubai er kendt for sine spektakulære forlystelses- og vandparker. Dubai Parks & Resorts samler fem af Dubais bedste på et og samme sted. Lego, indiske filmstjerner, tegnede bekendte, vandrutsjebaner eller tidsrejser – Dubai Parks and Resorts tilbyder endeløs sjov for alle aldre.

Udendørs og indendørs, i alt rummer parkerne mere end hundrede eventyrlige ture. Dubai Parks and Resorts ligger syd for palmeøen Palm Jebel Ali og tæt ved Al Maktoum International Airport. Parkerne nås let med taxi eller bustransfer fra det centrale Dubai.

Legoland Dubai

Oplev en klassiker! Dubai er en af få særligt udvalgte byer udenfor Danmark, som kan prale med at have sit eget Legoland. Her drejer alting sig om de verdenskendte byggeklodser. Legoland Dubai tilbyder ca. 40 kørende attraktioner, shows og byggeoplevelser – alle med Lego-tema. Udforsk seks forskellige temaområder og lad dig imponere af kreativiteten i de sammenlagt 15.000 Lego-modeller. Den, der vil bygge selv, kan låne nogle af de i alt 60 millioner Legoklodser, som parken råder over.

Legoland Water Park

Væg til væg med Legoland Dubai fortsætter Lego-eventyret, denne gang i vandet. Legoland Water Park er proppet med vandrutsjebaner og andre attraktioner, som børn aldrig bliver trætte af. Pjask rundt i bølgepoolen, leg blandt Duplo eller byg din egen flåde af Lego. Legoland Water Park er den eneste vandpark i De Forenede Arabiske Emirater, som er designet til børn mellem 2 og 12 år.

Motiongate Dubai

Foretrækker du Hollywood fremfor Lego, så skal du tage til Motiongate Dubai, som også er en del af Dubai Parks and Resorts. Her samles kendte filmkarakterer og miljøer fra nogle af Hollywoods bedste filmstudios – DreamWorks Animation, Columbia Pictures og Lionsgate.

Hæng ud med Smølferne, Kung-Fu-Panda, Shrek, dyrene fra Madagaskar og mange flere! Gennem de svimlende rutsjebaner genser I filmfavoritter, som for eksempel Hunger Games og Ghostbusters. Mens Studio Central byder på et blik bag kulisserne på en filmindspilning. Et must for filmelskeren!

Bollywood Parks Dubai

Ready, set, action! Fra den største filmindustri i vest til den største i øst. Bollywood Parks Dubai er det første forsøg nogensinde på at samle den indiske filmscenes mest kendte ansigter og filmruller i en fælles temapark. Filmglæde deluxe udloves! Kør i masser af sjove attraktioner, som ligesom Bollywood-filmene kredser omkring drama, kærlighed, dans og action. Du bliver også budt på farvestrålende liveoptrædener i nogle af de fem forskellige temazoner.

Riverland Dubai

Med sin kunstige kanal, som slynger sig rundt i området, udgør Riverland en slags forstad til Dubai Parks and Resorts øvrige temaparker. Her kan du rejse i tiden mellem fire forskellige tidsepoker – tag på vandretur i The French Village eller gå på opdagelse i The Boardwalk, India Gate eller The Peninsula. Alle med hver sin charme og tidstypiske udvalg af spændende mad, arkitektur, butikker og underholdning. 

Lapita Hotel

Mellem de adrenalinfyldte besøg i temaparkerne i Dubai Parks and Resorts kan det være skønt at have sin bolig i en armslængdes afstand. Lapita Hotel er et hotelanlæg med polynesisk tema midt i Dubai Parks and Resort. Slap af efter en dag blandt vajende palmer, laguneformede pools eller i hotellets tagterassebar.

Læs mere om Dubai Parks and Resorts på den officielle hjemmeside.

Mere om Dubai Parks and Resorts