Foto: David Butcher

Dubai – et af verdens bedste rejsemål ifølge Tripadvisor

  1. 3 Maj 2017
  2. Aktiviteter

Dubai beskrives som et perfekt mix af modernitet og urgammel kultur, hvor mulighederne for eventyr, shopping i verdensklasse og underholdning er lige store.

Hvert år beder verdens største rejseside, Tripadvisor, sine brugere om at vælge deres favoritter blandt alle tænkelige destinationer verden over. Millioner deltog og gav deres mening til kende, da de 25 bedste rejsemål blev kåret. Med på listen var Dubai, som, ifølge Tripadvisors brugere, var verdens 21. bedste destination!

Det, synes vi, er velfortjent! Dubai beskrives som et perfekt mix af modernitet og urgammel kultur, hvor mulighederne for eventyr, shopping i verdensklasse og underholdning er lige store.

Tripadvisor fremhæver Dubai Fountains, Sheikh Mohammed Centre For Cultural Understanding, Burj Al Arab og Burj Khalifa som obligatoriske besøg, når rejsen går til De Forenede Arabiske Emiraters største by.

Dubai er ikke den eneste UAE-relaterede destination, der fik en fremtrædende placering under ”Travelers Choice Awards”. I kategorien, som hylder de bedste landemærker, blev Sheikh Zayed-moskéen kåret som verdens næstbedste seværdighed. Burj Khalifa fik også en fornem placering på listen.

På nippet til at booke flysæde til Dubai? Sørg i så fald for at rejse med Tripadvisor-brugernes yndlingsflyselskab, Emirates.

Flere guider