5 udsøgte restauranter i Ras Al Khaimah

  1. 6 August 2018
  2. Mad & drikke

Her er fem restauranter i Ras Al Khaimah, som er en omvej værd.

Emiratet Ras Al Khaimah er kendt for sit friluftsliv, muligheder for eventyr, kridhvide strande, fantastiske golfbaner, kamelløb og rige kulturarv. Men ingen ferie er jo trods alt komplet uden god mad? Også på det punkt er emiratet et forbillede. Her er fem restauranter i Ras Al Khaimah, som er en omvej værd.

Lexington Grill på Waldorf Astoria Ras Al Khaimah

Inde i et af emiratets bedste hoteller ligger en af de bedste steakhouse-restauranter i Ras Al Khaimah. Her kan du få alting grillet til perfektion! Lad ikke den noget højere pris skræmme dig – madens kvalitet, servicen og miljøet i restauranten vil opveje den ekstra udgift. 

Inspirationen er taget fra eksklusive steakhouses i New York og indebærer kød og skaldyr i topklasse. Vinlisten er heller ikke så tosset med i alt 350 slags at vælge imellem.

Pura Vida Restaurant

Vi fortsætter med kødet. Dine smagsløg vil være dig evigt taknemmelig, hvis du bestiller en perfekt grillet steak fra Pura Vida Restaurants menu. Restauranten ligger på hotellet Hilton Ras Al Khaimah Resort & Spa og tilbyder en yderst hyggelig udendørsservering med udsigt over Den Persiske Bugt. Restaurantens specialitet er den brasilianske og langsomt grillede kødret Churrasco, men også quesadillas, burgere og ribs anbefales! 

Thunder Road Pizza & Grill RAK

Leder du efter en frisk og veltilberedt frokost? Begiv dig i så fald til North Ras Al Khaimah og den italienske restaurant Thunder Road Pizza & Grill. Denne familieejede restaurant ved, hvordan man tilbereder de italienske klassikere på den rigtige måde. Med udelukkende førsteklasses ingredienser serveres her frisk pasta, udsøgt caprese og luksuriøs pizza til rimelige priser.

Cafteria Felafel Abu Naeem

Et budgetvalg udenfor bykernen til slunkne tegnebøger. Cafteria Felafel Abu Naeem ligger midt i Lulu Hypermarket og serverer ifølge lokalbefolkningen Ras Al Khaimahs bedste falafel til en rigtig god pris. Man serverer også andre lokale delikatesser som Shawarma, Fattoush og hummus.

Golden Crown Restaurant

Endnu et budgetvenligt valg, denne gang i nærheden af Ras Al Khaimahs store havn. Golden Crown Restaurant er en restaurant med indisk og asiatisk profil, som ikke ser så imponerende ud på ydersiden, men som gemmer på et stort madkundskab. Friske og velkrydrede retter, som er perfekt til en late night takeaway.

Guider