Foto: Katarina Premfors

4 af de bedste spa- og relaxsteder i Dubai

  1. 4 Maj 2017
  2. Aktiviteter

Afslapning i Dubai er præcis som alt andet i Dubai – noget ud over det sædvanlige.

Har du været på rigeligt med shoppingture i Dubais enorme gallerier? Trænger du måske til en fodmassage? Grib muligheden og book en rensende behandling i en af byens spaer af absolut verdensklasse. Afslapning i Dubai er præcis som alt andet i Dubai – noget ud over det sædvanlige.

Talise Ottoman Spa

Forkæl dig selv på Talise Ottoman Spa, som er en del af hotellet Jumeirah Zabeel Saray. Krop og sjæl kan næppe få en bedre behandling. Hele tre gange har Talise Ottoman Spa vundet prisen for det bedste spa resort i De Forenede Arabiske Emirater. Dels på grund af deres klassiske tyrkiske spa og imponerede sauna. Men også for deres ambition om at være på forkant når det gælder nye typer behandlinger. Blandt disse innovative tiltag finder man blandt andet det unikke isrum.

Talise Spa Burj Al Arab

Kobl af på det femstjernede hotel, Burj Al Arab. Præcis så luksuriøst og glamourøst, som det lyder. Udsigten over Den Persiske Bugt, mens man ligger i spabadet, er formidabel.

One&Only Spa Royal Mirage

Har du ikke helt de økonomiske muskler, der kræves, for at bo på et af palmeøens mange luksushoteller? En smart måde, hvorpå man i det mindste kan få en lille smagsprøve af luksus og glimmer, er ved bruge nogle timer i nogen af hotellernes spa-faciliteter. Vi anbefaler One&Only Spa Royal Mirage.

Yas Beauty Spa

Et stenkast fra The Dubai Fountain og Dubai Mall ligger den gamle by og Souk Al Bahar. Indeni souken ligger det hyggelige relaxcenter, Yas Beauty Spa. Skønhedsbehandlinger for hår, negle og ansigt. Eller afslappende massage og bad i den tyrkiske og orientalske ånd.

Flere guider