Foto: Fallström Maria

En dag i Ferrari World

I den indendørs forlystelsespark Ferrari World i Abu Dhabi drejer alt sig om det italienske sportsbilmærke. Drømmer du om at sidde bag rattet i en formel 1-bil? I Ferrari Worlds hyperrealistiske racesimulatorer får du chancen for at prøve, hvordan det føles at køre F1 rundt i Abu Dhabis Formel 1-bane Yas Marina Circuit. Jagten på G-kræfter fortsætter i verdens hurtigste bjerg- og dalbane: Formula Rossa, som kan nå sin tophastighed på 240 km/t på 5 sekunder! Foruden flere restauranter og souvenirbutikker er der også et “Junior Grand Prix” og en stor klatreafdeling for de mindste. Alt i alt en storslået familieaktivitet!

For fartelskerne i Ferrari World

Ferrari World er uden tvivl et must for rejsende til De Forenede Arabiske Emirater. Kan du lide adrenalinkicks og unikke bjerg- og dalbaner vil et besøg i Ferrari World blive et evigt minde.

Formula Rossa – Verdens hurtigste bjerg- og dalbane

Har du nogensinde kørt 240 km/t eller siddet i et køretøj, som accelererer fra 0-100 km/t på to sekunder? I Abu Dhabi har du chancen! I verdens hurtigste bjerg- og dalbane, Formula Rossa, kan du opleve 4,8 G-kræfter i den Ferrari-røde køreattraktion. Du kommer til at accelerere op til tophastigheden 240 km/t på under 5 sekunder, hvilket er hurtigere end de fleste kommercielle “superbiler”. Banen er 2,07 km lang og den skarpeste kurve svinger 70 grader.

Få en fornemmelse af den heftige bjerg- og dalbane her, hvor Theme Park Review tester: 

Højderestriktioner for at måtte køre: 130 cm – 196 cm.

Oplev et loop i 52 m´s højde i Flying Aces

Mens Formula Rossa er verdens hurtigste bjerg- og dalbane, så findes bjerg- og dalbanen med verdens højeste loop også i Ferrari World. Vi taler om Flying Aces – en bjerg- og dalbane med en tophastighed på 120 km/t og ti lejligheder, hvor du oplever nulgravitation (vægtløshed). Vognene er bygget til at efterligne de ældre militære propelfly og turen indledes med en klatring op til 63 meters højde efter et kabel har trukket vognen op i en 51 graders hældning til startpunktet. Flying Aces er din eneste mulighed for at hænge med hovedet nedad i 53 meters højde, når køreturen kommer til punktet for verdens højeste loop.

Højderestriktioner for at måtte køre: 130 cm – 196 cm.

For børnefamilier og entusiaster

Ferrari World er som sagt den perfekte familieaktivitet med et stort udvalg af visuelle oplevelser og kørende attraktioner for de allermindste. Er du desuden Ferrari- eller bare bilentusiast, er forlystelsesparken et besøg værd.

Kør en Ferrari rundt på Yas Island

Har du altid drømt om at prøvekøre en sportsbil eller ligefrem en klassisk Ferrari? I Ferrari World får du naturligvis mulighed for dette. Du får mulighed for på egen hånd at køre rundt på Yas Island. Bilen har plads til en passager på forsædet og to på bagsædet, hvilket gør det til en ultimativ oplevelse for familien og entusiasten. Inden kørslen får du en lektion i, hvordan du skal håndtere bilen af en Ferrari-trænet instruktør.

Junior GT og Junior GP

Flicka i Ferraribil på Ferrari World

Lad dine børn tage kurser i bilkørsel på Junior GT eller Junior GP! Her kommer børnene til at se instruktionsvideoer og får uddannelse af eksperter. Når uddannelsen er ovre, får børnene i Junior GT mulighed for at køre i en 430 GT Spider i miniature på en gadelignende bane, hvor der både er skilte og stoplys. I Junior GP køres der i stedet i Formel 1-biler i miniature på bane, hvor de skal beherske skarpe sving og hurtige strækninger! Tophastigheden for begge baner går op til 6 km/t.

Viaggio in Italia og Bell’Italia

Tag en tur til Italien og lær landet at kende! Viaggio in Italia og Belle’Italia er to oplevelser i Ferrari World, som giver dig en næsten autentisk oplevelse af Italien. Viaggio in Italia er en multisensorisk simulator, som flyver over det italienske landskab og byer. Du sidder i et sæde, som minder om et i en Ferrari F430.

Bell’Italia er en afslappet tur gennem et Italien i miniature. Du sidder i Ferrari 250 California Spider fra ca. 1958 – en mindre variant på skinner – og de landemærker du passerer, har en skala på 1:20. Bell’Italia har et areal på hele 6.300 kvadratmeter og bilens hastighed ligger mellem 5,45 – 8,72 km/t. Det er en perfekt afslappende stund, til dem der vil tættere på Italien.

Højderestriktioner Viaggio in Italia:  100 cm – 195 cm.

Højderestriktioner Bell’Italia: lavere end 120 cm skal have en  ledsager.

Galleria Ferrari

Besökare vid Galleria Ferrari på Ferrari World

Få et intensivkursus i Ferrarihistorie på Galleria Ferrari! Her vises en række af bilmærkets unikke modeller i et interaktivt miljø. Kom tæt på bilerne og få kendskab til fakta og statistik om disse historiske biler. Med garanti spændende for hele familien.

Enkle dagsudflugter til Ferrari World

Der er transport til Abu Dhabi og Ferrari World fra de allerfleste emirater. Selvfølgelig er afstanden kortest fra Dubai, men det er ikke noget problem at tage dertil fra landets øvrige emirater – det er bare at stille vækkeuret lidt tidligere. Tro os, når vi siger, at I skal bruge mange timer i denne enorme forlystelsespark, som er den største af sin slags. Besøg Ferrari Worlds officielle hjemmeside for at se aktuelle tilbud og priser samt dagsaktuel information om transfer.

Boka nu!
Skift korthøjde

Fler Oplevelser

Reseguider om UAE

Opdag hoteller i UAE