• Restauranter i alle prisklasser i Dubai & UAE

Mad & Restauranter

Hvert år byder Dubai velkommen til tusindvis af besøgende i forbindelse med madfestivalen, Taste of Dubai. En hyldest til alle verdens køkkener og de lokale kulinariske delikatesser fra den arabiske halvø. Netop mangfoldigheden er noget, der kendetegner udbuddet af restauranter og spisesteder i De Forenede Arabiske Emiraters største byer.

Vil du gerne spendere lidt ekstra på et godt måltid? Der er rigeligt med luksuriøse restauranter i gourmetklassen med Michelin-ambitioner i Dubai og Abu Dhabi. Indisk ”fine dining” på Armani Amal anbefales, lige så vel som den magiske udendørsrestaurant, Al Hadheerah.

Men lad ikke luksussen vildlede jer – her findes spisesteder og menuer i alle prisklasser. Dem, der ønsker at tage noget på farten, bør prøve den lokale favorit, Shawarma, eller besøge den arabiske fastfood-kæde, Zaatar w Zeit, som findes i de fleste shoppingcentre.